Jin Bei Flash |
|
||
Fjernøsten er over os!En sand strøm af mere eller mindre velforarbejdet elektronisk udstyr fra det fjerne østen har de sidste år rullet ind over Europa! Det har også sat sine tydelige spor i fotobranchen og ikke mindst de gamle 'hæderkronede' flash-fabrikanter får ivrig konkurrence fra Kina og Korea, der 'sprøjter' nye produkter ud hurtigere end en gammel Bowens Quad 1200 generator kan nå at genoplade. Professionelle europæiske favoritter som Broncolor, Bowens, Elinchrom, Hensel, Godard, Balcar, Multiblitz, Pro – og naturligvis Elfo - bliver blandet med fabrikater, som har navne det kræver betydeligt mere end syv års skolegang at udtale overbevisende. Eller også skjuler de sig bag 'spiselige' europæisk navne, der behændigt klæbes på inden de forlader de lange snorlige rækker af arbejdsomme kinesere i Shanghai, Zheijang eller Ningbo. Walimex, med sin klang af solidt tysk håndværk kva sin tyske mellemhandler i det smukke Bayern, får deres 'professionelle' serie fra 'China Vistarfoto Co' i Zheijang provinsen i det østlige Kina. I samme provins hører det 800 medarbejder
store 'Ningbo Jinhui' hjemme, der skriver Interfit/Stellar på den del af
produktionen, der ryger til Europa. Og Fujian provinsen er repræsenteret ved
'Fuzhou Boling' og deres udvalg af produkter. Kendetegnende for alle disse produkter, der rejser rigtig langt for glimtvis at lyse op i vores hverdag, er jo, at de kan konstrueres og sælges til priser, der ligger langt under, hvad en europæisk lampe kan produceres for. Kvalitet og prisAlt hvad der kommer derudefra er måske heller ikke af en kvalitet, som ville få europæiske ingeniører til at slå baglæns flik flak af begejstring, og der kan til tider være temmelig langt til en autoriseret reparatør af produktet. Men hvad betyder det, når de 250 Wattsekunder man før måtte betale kr. 4000,- for nu kan fås med et 'Made in China' skilt for kr. 1800,- eller mindre? Mange af
produkterne fungerer også aldeles fremragende, og er man ikke erhvervsfotograf
med et hårdt dagligt slid af grejet til følge, kan de være ganske udmærkede.
Tilbehøret er typisk også forrygende billigt, men byggekvaliteten gør ofte, at
det kræver udskiftning i en lidt højere frekvens end 'i gamle dage'. Jin Bei hos Elfo Flash DanmarkHos Elfo Flash Danmark har vi besluttet, at hvis en stor kundegruppe gerne vil have adgang til flashfotografi via de billige fjernøstlige produkter, så skal vi ikke forhindre det. Derfor tilbyder vi nu et udvalg af flashlamper og tilbehør fra det Shanghai-baserede Jinbei Photographic Equipments Co. Vi har dog valgt ikke at give det et fikst europæisk navn, men sælge det med et navn det er født med. Jinbei kender vores kunder i øvrigt i forvejen. De har længe været producent af vores flittigt sælgende billig-stativ 'AST 260'. Men skal det være billigt, så lad det være billigt!Så Jinbei's nye 'Digital Pioneer' serie kan vi nu tilbyde i en 250 Ws udgave til kr. 1295,- ! eller en 500 Ws udgave til kr. 1995,- inkl. moms! En 70 x100 cm softboks (m. Bowensbajonet) løber op i den ublu pris af kr. 279,- , mens en 60 x 60 cm kan erhverves for kr. 199,- inkl. moms! Eller hvad med en standarsreflektor til kr. 149,- og dertil et tilbehørssæt inkluderende barndoor, bicelle og tre farvefilter for kr. 269,- inkl. moms! Øvrige priser på Jin Bei-produkter kan ses i prislisten |
|||
© 2008 · Elfo Flash Danmark · Kløvervangen 5 · Thorsager · 8410 Rønde · Tlf.: + 45 24 80 00 00 · E-mail: elfoflash@elfoflash.dk |
|
Senest opdateret: juni 2009 |
Webmaster. Poul Erik Henriksen |